Ombudsmanden har i en ny udtalelse vurderet, at Kommune Qeqertaliks sagsbehandlingstid i forbindelse med en forælders anmodning om hjemgivelse af sine to børn var utilstedelig.

Børnene blev anbragt uden for hjemmet i 2012, hvorefter forælderen adskillige gange over 10 år anmodede om at få børnene hjemgivet. På trods af de mange anmodninger om hjemgivelse traf kommunen ikke en afgørelse om, hvorvidt børnene kunne hjemgives, inden børnene fyldte 18 år.

Ombudsmanden fandt endvidere, at kommunen ikke havde hjemmel til at kræve, at forældremyndighedsindehaveren skulle anmode om hjemgivelse skriftligt, ligesom ombudsmanden fandt, at kommunen uden hjemmel havde henlagt sagen.

Ombudsmanden fandt begge disse forhold særdeles kritisable.

Ombudsmanden konkluderer endeligt, at der blev begået fejl og forsømmelser af større betydning i sagen og har derfor givet meddelelse til Lovudvalget i Inatsisartut og kommunalbestyrelsen om udtalelsen efter § 23 i ombudsmandsloven.

Du kan læse ombudsmandens udtalelse her.

For yderligere oplysninger: 32 78 10

Hvornår er sagsbehandlingstiden for lang?

Der findes ikke generelle regler for, hvor lang tid en offentlig myndighed må bruge på at behandle en sag. Det følger dog af god forvaltningsskik, at sager skal behandles så hurtigt, som det er muligt og forsvarligt. 

Om sagen er behandlet med den fornødne hurtighed afhænger bl.a. af sagens karakter, myndighedens almindelige sagsbehandlingstid for tilsvarende sager, sagens kompleksitet, de løbende ekspeditioner i sagen, samt om der skal foretages tidskrævende sagsbehandlingsskridt for at oplyse sagen.