• Vil du have teksten pÃ¥ vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program pÃ¥ www.adgangforalle.dk - (Ã…bner nyt vindue)

Ombudsmanden har af egen drift undersøgt en sag om Qeqqata Kommunias hjemgivelse af fire børn. De fire børn blev i 2016 akut anbragt uden for hjemmet. I forbindelse med et hjemmebesøg i 2018 blev børnene permanent hos deres moder, selvom kommunen ikke havde truffet en afgørelse om hjemgivelse.

Ombudsmanden konkluderer i udtalelsen, at det var yderst uacceptabelt, at Qeqqata Kommunia lod de fire børn flytte hjem, uden kommunen traf en afgørelse om hjemgivelse.

Ombudsmanden konkluderer endvidere, det var yderst uacceptabelt, at kommunen ikke håndhævede afgørelsen om anbringelse, indtil der blev truffet en afgørelse om hjemgivelse.

Kommunen traf i 2023 en afgørelse om hjemgivelse.

Ombudsmanden bemærker, at kommunen ikke i forbindelse med afgørelsen om hjemgivelse vurderede, om de fire børn skulle meddeles en klagevejledning.

Ombudsmanden vurderer, at der blev begået fejl og forsømmelser af større betydning i sagerne og har derfor underrettet Lovudvalget i Inatsisartut og kommunalbestyrelsen om udtalelsen efter § 23 i ombudsmandsloven.

Du kan læse ombudsmandens udtalelse her.

For yderligere oplysninger: 32 78 10.

Afgørelse om hjemgivelse
En anbringelse uden for hjemmet skal ophøre, og barnet skal hjemgives, når formålet med anbringelsen er nået, når anbringelsen ikke længere opfylder sit formål, eller når den unge fylder 18 år. Det fremgår af § 40 i inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til børn med senere ændringer (herefter børnestøtteloven).

Indtil der træffes en afgørelse om hjemgivelse, skal kommunen opretholde en afgørelse om anbringelse.

Der er ikke i børnestøtteloven eller anden lovgivning hjemmel til, at forældremyndighedsindehaveren kan have et anbragt barn boende hjemme indtil kommunalbestyrelsen træffer en afgørelse om hjemgivelse.

Børns ret til at klage
Det fremgår af børnestøttelovens § 60, stk. 2, at børn er klageberettigede i deres egne sager.

Af hensyn til beskyttelsen af barnet må den kommunale forvaltning i sin klagevejledning af barnet, sikre, at der i hver enkelt sag foretages en konkret og individuel vurdering af, om barnet er modent nok til at forstå konsekvenserne af en klagesag.