• Vil du have teksten pÃ¥ vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program pÃ¥ www.adgangforalle.dk - (Ã…bner nyt vindue)

”Myndighederne er generelt udfordrede, og særligt de kommunale forvaltninger”, siger ombudsmand Vera Leth, og fortsætter: ” En af de største udfordringer i mit arbejde som ombudsmand har gennem årene været at få myndighederne til at følge de overordnede forvaltningsretlige regler”.

”Formidling af reglerne er en forudsætning for, at reglerne kan følges. For at yde mit bidrag til at styrke myndighedsarbejdet, har jeg udarbejdet en myndighedsguide. Denne guide er nu blevet tilgængelig på min hjemmeside”, siger Vera Leth.

”Myndighedsguiden præsenterer en række centrale emner i forvaltningsretten. Myndighedsguiden binder de relevante regler, den juridiske litteratur og mine udtalelser sammen, og på den måde vil myndighedsguiden naturligt blive udbygget over tid”, tilføjer Vera Leth.

”Jura er for mange svært tilgængeligt stof, og jeg vil ikke påstå, at myndighedsguiden er let tilgængelig for enhver. Det er dog tanken, at myndighedsguiden kan anvendes af chefer og medarbejdere i selvstyret og i de kommunale forvaltninger centralt og decentralt – i undervisningsøjemed eller som et dagligt værktøj. Ved at gøre myndighedsguiden tilgængelig for alle, er det endvidere min tanke, at også borgerne kan søge information og vejledning om deres rettigheder”, slutter Vera Leth.