• Vil du have teksten pÃ¥ vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program pÃ¥ www.adgangforalle.dk - (Ã…bner nyt vindue)

Jeg har i dag besluttet af egen drift at indlede en undersøgelse af Formandens Departements håndtering af sager om aktindsigt.

Baggrunden herfor er, at jeg ved gennemlæsning af blandt andet den advokatudredning, der omhandler de såkaldte pressekoordinator- og retschefsager, har konstateret, at der er sket flere sagsbehandlingsmæssige fejl i behandlingen af konkrete aktindsigtsanmodninger.

Jeg finder det på baggrund heraf rigtigst at foretage en undersøgelse af Formandens Departements generelle håndtering af sådanne sager.

Undersøgelsen vil foregå ved, at jeg udtager et antal sager med henblik på at vurdere, om disse er blevet behandlet i overensstemmelse med de regler, der gælder for den offentlige forvaltning, herunder offentlighedsloven og sagsbehandlingsloven.

Da undersøgelsen vil omfatte et større antal sager, kan jeg ikke på nuværende tidspunkt oplyse, hvornår jeg forventer, at min undersøgelse vil være afsluttet.

Vera Leth