• Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Jeg har pr. 1. januar 2013 ansat Anders Jørgensen som retschef ved ombudsmandsembedet. Anders Jørgensen er 37 år og juridisk kandidat i 2004 fra Københavns Universitet. Anders Jørgensen har bestridt stillingen som specialkonsulent ved ombudsmandsembedet, indtil han blev konstitueret som retschef i maj 2012. Forud for sin ansættelse ved embedet har Anders Jørgensen blandt andet været ansat i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Anders Jørgensen har skrevet flere juridiske artikler, herunder også i embedets beretning for 2011, samt i august 2011 fået udgivet en juridisk lærebog inden for ansættelsesretten.

Vera Leth